| Velkommen til MCA Denmarks nye hjemmeside |
|
Det er tanken, at hjemmesiden i fremtiden skal blive et tæt bindeled mellem bestyrelse og medlemmer samt et omdrejningspunkt for akvititeterne i fremtiden. Klik derfor på linket neden under for at tilmelde dig det elektroniske nyhedsbrev.
Med venlig hilsen
Henrik Malmgreen
webmaster
TILMELD NYHEDSBREV
|
|
|
Du kan stadig nå at tilmelde dig arrangementet
"Digital arkivering nu og i fremtiden"
som finder sted onsdag den 11. november, og det
endelige program er nu på plads
Arrangementet er gratis, og da det samtidig skal tjene som en del af MCA's nye hvervekam-pagne, er det naturligvis åbent for alle interesserede. Gæster er altså mere end velkomne.
Blandt foredragsholderne vil du kunne møde DigiEyeZ og Stjernholm & Co., der vil fortælle om de løsninger, der er til rådighed på markedet, og om man eksempelvis bør vælge at gemme sit materiale på tape eller disk. Desuden har vi fået tilsagn fra TV 2.
Som nævnt er det gratis at deltage - det eneste du skal gøre er at sende en mail til mail@mca-denmark.dk med navn og firma samt skrive "Tilmelding" i emnefeltet. Husk også at skrive, hvor mange I kommer.
Som bonus trækker vi lod blandt de fremmødte om to billetter til konferencecelen på Monitor EXPO 2010 til en værdi af 1.000 kr.
Arrangementet finder sted hos Twentyfourseven, Vermundsgade 40D i København.
For nærværende er der ca. 30 tilmeldte, hvilket jeg synes er meget flot - tak for den store opbakning - men vi finder sagtens plads til flere.
Program:
9.00: Kaffe og croissant
9.10: Velkomst ved formand Henrik Malmgreen, MCA
9.15: Moderne medieløsninger, John Burke Hansen og Michael Malmgren fra DigiEyeZ fortæller om nogle af de mange muligheder, der i dag er for avanceret håndtering af digitale assets.
9.45: Spørgsmål og svar.
10.00: Er tapen afgået ved døden? Morten Stjernholm fra Stjernholm & Co. kommer med sin uforbeholdne mening om, hvornår man bør vælge tape til digital storage.
10.30: Spørgsmål og svar.
10.45: Kjeld Skovlund, udviklingschef TV 2 - er DAM overhovedet nødvendigt?
11.15: Spørgsmål og svar.
11.30: Kaffe og fri snak
Indlægsholderne:
DigiEyeZ
John Burke-Hansen: Medejer og stifter af DigiEyeZ. Har det overordnede tekniske ansvar for udvikling af DigiZuite Media Management og relateret software. Michael Malmgren: Key Account Manager I DigiEyeZ med ansvar for den fortsatte tilgang af kunder samt fastholdelse af egen kundeportefølje.
DigiEyeZ blev grundlagt i 2000. Streaming video og video on demand voksede ud af broadcasting og mediebranchen, men partnerne bag DigiEyeZ så potentialet række langt ud over medie- og broadcastindustrien. Idag er DigiEyeZ et af Danmarks førende DAM huse og DigiZuite Media Management er implementeret hos en række danske virksomheder, hvor applikationen giver mulighed for at håndtere og beskytte deres brands, reducere omkostningerne til marketing og kommunikation samt integrere video og lyd på corporate websites og i forretningsapplikationer.
Stjernholm & Co.
Morten Stjernholm: Har både arbejdet med musikproduktion og audio postproduction gennem 20 år. Er ansvarlig for lydarbejdet på tusindvis af reklamefilm og TV-trailers, såvel som radio reklamer, bio spots, flere kortfilm og et par biograffilm. Morten er i dag ejer af post- og broadcastfirmaet Stjernholm & CO. Producerer fortsat reklamefilm i ny og næ. Er i distributør af broadcastsystemet Sienna samt enedistributør af Dolbys produktpalette til postproduction og broadcast.
TV 2
Kjeld Skovlund: Har været med på TV2 fra starten af 1989 som teknisk supporter. Har været teknisk chef på Danmon A/S samt - som del af ledelsen for Nordisk Film TV - beklædt posten som produktions- og teknikchef her. Tilbage på TV2 fra december 2005 som projektleder på digitalisering af produktionsapparatet samt produktionstekniske installationer på Teglholmen. Siden 2007 udviklingschef i TV2 | Teknik.)
Vel mødt den 11. november.
Med venlig hilsen
Henrik Malmgreen
Formand for MCA
|
|